Støjdæmpende vinduer

Bliver din nattesøvn generet af støj fra gaden? Bor du tæt på en motorvej, i en storby med trafikkerede veje, eller lige op af en togbane? En måde at mindske lydgenerne i din bolig på kan være at sætte lyddæmpende glas i vinduerne. Læs mere her.

Hvilke former for lyd kan glas dæmpe?

Det lyder måske usandsynligt, at en bestemt type af glas kan dæmpe støjen, der kommer gennem dit vindue. Grunden til at det overhovedet kan lade sig gøre er, at den lyd, som det menneskelige øre kan opfatte, består af bølger. Disse lydbølger bevæger sig igennem luft, vand og de forskellige materialer et hus er konstrueret af. Glas kan dæmpe lydbølgerne og dermed mindske gener fra eksempelvis råb og snak fra gaden, støj fra biler, busser, fabrikker, håndværkere osv.

Hvordan glasset dæmper lyden

Det kan være svært at gennemskue, hvordan noget så simpelt som glas kan forhindre lyd i at komme igennem et vindue. Der er da også forskellige faktorer og karakteristika i glasset, der bidrager til dæmpningen af lyden. Her er en liste over disse:

  • Tykkelse: Et tykkere glas er også tungere og svingningerne fra lydbølger bliver derfor mindre.
  • Variation af tykkelse: Støjdæmpningen forhøjes med glas i 2 forskellige tykkelser. Hvis de to glas i eksempelvis en termorude samme størrelse, kan de komme til at svinge i takt af lydbølgerne, og således vil lyden ikke kunne dæmpes.
  • Laminering: En rude med lamineret glas, har en større lyddæmpende effekt. Der findes sågar en særligt lyddæmpende folie, som giver et endnu bedre resultat.
  • Dobbeltkonstruktion: Har du et stort behov for lyddæmpning, kan der laves en såkaldt dobbeltkonstruktion. Her sættes der yderst en termorude med god afstand mellem de 2 lag glas, og hvor det ene glas er lamineret. Indvendigt monteres så en forsatsrude i sin egen ramme eller karm, der lydmæssigt er isoleret fra termorudens karm i eksempelvis et afstandsstykke i gummi mellem rammerne.
  • Vindueskarmen: Den lyddæmpende effekt afhænger ikke kun af, hvor godt ruden dæmper lyden – vindueskarmen betyder også rigtig meget. Derfor hjælper det ikke noget, at glasset er lydisoleret, hvor lyden dernæst går lige igennem karmen.
  • Vinduets konstruktion: Vinduer, der kan åbnes, lydisolerer ringere end eksempelvis termoruder, der er monteret fast i rammen. Hvordan vinduet er fastgjort, tætnings- og glaslister samt fuger omkring vinduet har yderligere betydning for lydisoleringen.

 

 

Hvor kan lyddæmpende glas anvendes?

Det lyddæmpende glas bliver hovedsageligt anvendt til at mindske lyde, der kommer udefra og ind i din bolig. Så hvis du eksempelvis bor tæt på en trafikeret vej eller op ad en togbane, kan disse lydgener formindskes betydeligt ved at sætte lyddæmpende glas i dine vinduer frem for almindelige termoruder.

Du kan også anvende lyddæmpende glas i en glasdør eller i en væg, der enten helt eller delvist består af glas.

Den æstetiske del

Hvordan ser lyddæmpende glas så ud? Og kan man egentlig se forskel? Svaret er nej. en lyddæmpende rude ligner nemlig en helt almindelig termorude. Det er faktisk kun helt tæt på, at du vil kunne se en mindre forskel på glasset. En lyddæmpende rude er som sagt lidt tykkere end en almindelig rude, og det vil være den eneste æstetiske forskel.

Standarder og godkendelsesordninger

Der findes naturligvis standarder og godkendelsesordninger for lyddæmpende glas. Standard fra Dansk Standard er baseret på en fælles europæisk standard, som beskriver ruders dæmpende egenskaber. Derudover skal alle lyddæmpende glas desuden afprøves og klassificeres i henhold til denne standard.

Sådan får du en miljøvenlig have

Der er for tiden stort fokus på at være miljørigtig. Vores kære Moder Natur kæmper en brav kamp for at holde sammen på det hele trods vores mangeårige udledning af drivhusgasser. Vil du også gerne gøre dit for at hjælpe hende i kampen? Så er der mange steder, du kan sætte ind. Eksempelvis kan du […]