Miljøscreening – Hvad er det?
Mange drømmer om en splinterny bolig, designet præcis efter deres egne drømme, og beliggende lige der, hvor præcis deres behov kan opfyldes.
På sådanne grunde ligger der som ofte et hus i forvejen og løsningen bliver derfor som oftest, en ”riv ned og byg nyt” løsning. Med sådan en løsning står man overfor et større projekt, hvor man – ofte for første gang – står med et større projekt, og ansvaret som bygherre.
Denne artikel handler udelukkende om hvad man har ansvar for i forbindelse med projektets første faser, nemlig nedrivningen af det gamle hus, og ikke om regler og faldgruber, i forbindelse med opførelsen af det nye.
Miljørapport før nedrivning
Det er et krav at der laves en miljøscreening af bygningen, inden man som bygherre kan gå videre med projektet. De fleste seriøse nedrivningsfirmaer vil bede om en miljørapport, inden de afgiver tilbud på opgaven. Men det er ikke alle. Andre vil tilbyde en ”alt i en løsning” hvor de selv står for screeningen, hvilket ikke nødvendigvis er en god idé. Det er nemlig ikke normalt at kommuner kræver en komplet kortlægning, og et firma med kendskab til de enkelte kommuners praksis, vil kunne tage præcis de prøver det kræver at leve op til kommunens krav. Og husk også, at et nedrivningsfirma tjener penge på miljøsanering – og vil være interesseret i at finde så mange stoffer som muligt. Det er en miljøkortlægning, og I vil muligvis også støde på ordet ”kortlægningsrapport” når I søger informationer. Det er der ikke krav om.
Myten om PCB-screening
En del kommuner, særligt de mindre, har ikke en særskilt miljøafdeling der beskæftiger sig med nedrivninger, og er derfor ofte ikke særligt velvidende om, hvilke regler der gælder. Derfor giver en del af dem ikke særlig god rådgivning om nedrivning til private.
De vil ofte fortælle private, der henvender sig for at opstarte et nedrivningsprojekt, at de skal lave en PCB-screening. Og ofte ikke andet. Det er et problem, for en PCB-screening og rapport, er ikke dækkende som en gyldig, lovpligtig miljørapport.
Problemet opstår nemlig længere fremme i processen. For det er rigtigt at der er et lovkrav om at foretage en miljøscrening af bygninger, der er bygget eller renoveret fra 1953 til 1977. Det kan man læse om i affaldsbekendtgørelsen. Men man har som bygherre også pligt til at gøre rede for andet miljø -og sundhedsfarligt affald, der opstår ved nedrivningen af en bygning. Det er bare at finde i miljøloven og i arbejdsmiljøloven, og det er ikke noget alle kommuner har styr på. Så spørg ind til det, ellers får I problemer længere fremme i processen!
Miljørapporten skal også beskrive en asbest screening, en screening for tungmetaller samt PAH-stoffer, hvis der findes materialer, hvor de stoffer har været brugt historisk.
<h3″>Må I selv rive ned? </h3″>
Modsat hvad mange tror, er der meget man gerne selv må gøre i forbindelse med nedrivninger. Der er selvfølgelig noget sikkerhedsmæssigt der skal være på plads, og det praktiske kan være en udfordring, hvis man ikke er vant til at arbejde med maskiner. Selve nedbrydningen bør man overlade til fagfolk, men der er andre tips og tricks til nedrivning for private, som kan spare en del penge. Det vigtigste handler om det farlige affald.
Få de rigtige råd og spar penge på det farlige affald!
Et simpelt godt råd er, at det koster penge at komme af med farligt affald, hvis man er et nedrivningsfirma. Hvis man derimod afleverer det som farligt affald på den lokale genbrugsstation, kan man som oftest aflevere det gratis.
Ved nedrivninger er det oftest træværk med miljøfarlige stoffer i malingen, gamle termoruder eller tagplader indeholdende asbest.
Hvis I vælger at få lavet en uvildig miljøscreening hos et professionelt firma, vil I som oftest også kunne få rådgivning om nedrivning og hvad I selv kan gøre, noget der kan spare jer for mange tusinde kroner, på bundlinjen.
Tak til Søren fra Dansk Miljøkontrol for hjælp med artiklen
