Energiforbedringer handler for mange om at skabe et mere bæredygtigt hjem. Økonomi er dog også en vigtig motivationsfaktor, og derfor er det vigtigt at forstå, hvor det kan betale sig at lave forskellige energiforbedringer.
Nye vinduer er ofte én af de første og mest oplagte klimaforbedringer, men hvornår kan det egentligt betale sig at udskifte vinduerne?
Hvorfor udskifte vinduerne?
Alle vinduer kommer til et punkt, hvor de er så slidte, at udskiftning er den eneste mulighed. Det store er dog, hvorfor man bør udskifte sine vinduer allerede inden man når til dette punkt.
Det er en stor udgift at udskifte vinduer, og alligevel vælger mange hvert år at gøre dette, selvom udskiftningen sagtens kunne være udsat nogle år – og det er der en del grunde til.
Først og fremmest vil nye vinduer naturligvis give besparelser på varmeregningen, hvilket er en øjeblikkelig økonomisk gevinst. Derudover vil nye vinduer også fjerne gener fra træk i hjemmet, hvilket især kan være problematisk, hvis huset har placering, hvor der er meget blæst. Tilsammen kan disse to ting virkelig gøre en forskel for indeklimaet i huset.
Med nye vinduer er der også del fordel, at man kan spare mange timer på vedligehold. De mest populære vinduer i dag er vinduer i træ og aluminium. Disse vinduer er beklædt med en tynd aluminiumsliste, som beskytter mod vind og vejr, hvilket også betyder, at man ikke behøver at male dem udvendigt.
Hvor meget kan du spare ved at udskifte vinduer?
Det er rart at kunne kigge på besparelser i kroner og ører, men det er meget svært at give et præcis bud på, hvor meget du kan spare ved at udskifte dine gamle vinduer. Besparelserne afhænger ganske enkelt af for mange forskellige faktorer.
Først og fremmest vil din besparelse afhænge af alderen på dine nuværende vinduer. Der er for eksempel stor forskel, om dine nuværende vinduer har 1-lags glas eller termoglas. Dog skal man ikke undervurdere besparelsen ved at skifte fra termo- til energiglas, da ældre og billige vindue med termoruder sagtens kan have en meget dårlig isoleringsevne.
Dine besparelser vil også afhænge af din nuværende opvarmningskilde. Du kan med garanti spare rigtig mange penge, hvis du for eksempel har el-radiatorer eller en lignende dyr varmekilde, mens besparelsen er mindre med fjernvarme.
Kort sagt – jo ældre og dårligere din vinduer er, des mere kan du spare, og besparelsen bliver blot større, hvis du også har en dyr opvarmningskilde. En tommelfingerregel siger generelt, at det kan betale sig med en udskiftning, hvis dine nuværende vinduer er mere end 15 år gamle.
Hvilken type af vinduesglas bør du vælge?
I dag skal du almindeligvis vælge mellem 2- og 3-lags ruder, når du køber nye vinduer, og der er en prisforskel mellem de to typer vinduer. Vinduer med 3-lagsglas er noget dyrere, men samtidig isolerer de også bedre.
Det kan umiddelbart virke logisk, at du bør vælge de mest isolerende vinduer, men det er ikke altid den optimale løsning. Det kan for eksempel sjældent betale sig at sætte vinduer med 3-lags glas i ældre huse. Det skyldes, at ældre huse generelt har dårligere isolering, og derfor vil der være et naturligt varmetab igennem husets øvrige bygningselementer. Dette varmetab er så stort, at 3-lags vinduer ikke vil give større besparelser end 2-lags, da varmen blot vil finde andre steder at undslippe.
Hvis du er i tvivl, om dit valg af vinduer, kan du kontakte en forhandler. De kan ofte give dig lidt grundlæggende rådgivning i forhold til konkrete boligsituation.