Elvarme? – Fire billige alternativer
Bor du i et hjem, der opvarmes af elvarme? Der er ingen tvivl om, at elvarme er en meget dyr fornøjelse. Faktisk viser det sig, at elvarme hører til blandt de dyreste måder, når det kommer til at opvarme huse. Har du derfor elvarmeradiatorer derhjemme, bør du bestemt overveje at udskifte disse med andre og mere fordelagtige alternativer. Det kan du blive meget klogere på her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for fire billige alternativer til elvarme.
Det er ikke ligegyldigt, hvilken løsning du vælger
Der er altså andre løsninger for dig, der har elvarme derhjemme, så du kan begynde at spare flere penge på elregningen. Men hvad bør man vælge? Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken af de alternative løsninger du vælger. Ved at læse denne artikel kan du forhåbentlig blive meget klogere, da du vil blive introduceret til fire alternative opvarmningskilder. På den måde får du altså et bedre grundlag for at træffe en beslutning, såfremt du er træt af at bruge i dyre domme på at varme dit hus op ved hjælp af elvarme.
Jordvarme er en god investering i forbindelse med en renovering
Det første billige alternativ til elvarme i denne artikel er jordvarme. Der er flere eksperter på området, der mener, at jordvarme uden tvivl er det bedste alternativ, og det skyldes forskellige ting. Først og fremmest er jordvarme stort set vedligeholdelsesfrit. Det vil sige, at du højst vil skulle udskifte en kompressor, og disse holder altså i minimum 10 til 20 år. Herudover er det en rigtig god investering, og det gælder særligt, hvis du alligevel skal i gang med at renovere dit hus.
Jordvarme kræver nemlig en stor investering. Det koster selvfølgelig penge at ombygge et varmeanlæg, og man skal enten have etableret gulvvarme eller radiatorer.
Vælg et billigt alternativ, der tilmed er miljøvenligt
Et andet billigt alternativt til elvarme er biopejs. En biopejs er en god løsning, i og med at den er miljøvenlig, og herudover kommer den i et moderne design. En biopejs bliver drevet af bioethanol, og det særligt smarte ved en biopejs er, at den kan installeres uden aftræk eller skorsten. Endvidere er det som sagt et miljøvenligt alternativ, i og med at bioethanol er et bæredygtigt brændstof. Leder du således efter en fleksibel pejs, er en biopejs et godt valg, som endvidere fås i mange forskellige niveauer og prisklasser.
Endelig bidrager en biopejs med masser af varme i rummet, og du kan desuden vælge en model, der skal betjenes med fjernbetjening, hvis det ønskes.
En brændeovn kræver en forholdsvis lille investering
I stedet for en biopejs kan du også bare vælge en helt almindelig brændeovn, der tilmed er et billigere alternativ til elvarme. Det særlige ved en brændeovn er, at den forholdsvist nemt kan installeres, og det kræver desuden kun en lille investering. Endvidere tilføjer en brændeovn masser af hygge i hjemmet, særligt hvis du vælger en model med glasdøre, så du har mulighed for at se flammerne. Det skal dog nævnes, at brænde godt kan gå hen og være en smule dyrt. Det er derfor afgørende, at du finder et sted, hvor du har mulighed for at købe billigt brænde.
En luft til luft varmepumpe er billig i drift
Et sidste billigt alternativ til elvarme er en luft til luft varmepumpe. En sådan pumpe fungerer ved, at den flytter varmen fra luften udenfor til luften indenfor. Det smarte ved en luft til luft varmepumpe er, at den er forholdsvis billig i drift. Varmeprisen vil som regel ligge et sted mellem 20 og 50 øre, og dette afhænger naturligvis af, hvilket elselskab du har. Herudover er en luft til luft varmepumpe vedligeholdelsesfri, hvorfor du ikke behøver at foretage dig noget i det daglige, og der er således mange gode grunde til at investere i en sådan pumpe til dit hjem som alternativ til elvarme.