Mår på loftet

Alt du skal vide om mår på loftet

Mår på loftet

En husmår er et vildt levende dyr, der er udbredt i stort set hele Danmark. Husmåren er, som navnet antyder, glad for at opholde sig i vores menneskers huse. Den uindbudte gæst har for vane at lave rav i den, både med støj, lugt og ødelæggelse.

Når en husmår rykker ind på dit loft, vil du hurtigt bemærke dens tilstedeværelse. Husmår er nemlig ekstremt støjende. Selvom måren som oftest er alene på dit loft (med undtagelse af unger), kan det lyde som om, at der er flere mår tilstede. Det er imidlertid ikke tilfældet, men blot det ene dyr som skaber et stort spetakkel.

Undlader du at bekæmpe din husmår, så vil den, med tiden, også gøre opmærksom på sig selv med dens ildelugtende urin og afføring samt rester fra byttedyr den har slæbt med ind.

Hvis du vil være helt sikker på, om det er en husmår på dit loft, så kan du gå på opdagelse efter netop urin, afføring og rester fra byttedyr. Kan du hverken se eller lugte dig frem til sådanne, så kan du gøre brug af et gammelt husmandsråd. Rådet går på, at du strøer mel ud på hele loftet for senere at kunne se, om der er fodspor i melet.

Hvis du vil bekæmpe din mår på loftet så kan du gøre det med enten en fælde eller med dufte. Vælger du en fælde skal du være opmærksom på, at det kan være besværligt at fange måren, samt at du skal tilse fælden mindst 2 gange i døgnet. Vælger du i stedet at bekæmpe din husmår med dufte (eksempelvis Mårstop), så skal du blot sikre dig adgang til det område hvor måren er aktiv, hvor efter du placerer de duftklude som Mårstop består af. For at optimere din behandling med Mårstop, skal du sørge for først at rydde op efter måren og fjerne alle dens efterladenskaber i form af afføring og rester fra dens byttedyr.